Videnskabelig redaktion og forskningspublicering - en glemt forudsætning for forskningsformidling

26-08-2010
Af Jørgen Burchardt
Politikerne er meget interesserede i at styrke dansk forskning, og store midler er tilført. Imidlertid glemmes forskningsprocessens sidste led, publiceringen. Det danske publiceringssystem er ved at bryde sammen, hvorfor samfundet ikke udnytter alle forskningsresultater – måske taber samfundet derved mere end en milliard kroner hvert år.

Propaganda forklædt som forskning
En advarsel mod uhæmmet Open Access agitation

21-09-2009
Af Jørgen Burchardt, forsker og redaktør
Kan det være sandt, at Danmark årligt kan spare 461 millioner kr., eller er det et propaganda stunt betalt af en skruppelløs Open Access lobby? En af Danmarks mest erfarne videnskabsredaktører - og med landets længste erfaring med Open Access publicering - kommenterer påstandene.

Tillykke Danmark ! Digitalisering af ældre danske tidsskrifter startet

10-08-2008
Af Jørgen Burchardt
Danske forskere og historisk interesserede har fået gode nye muligheder: at kunne søge på nettet i gamle udgaver af tidsskrifterne. Danmark ønskes tillykke med det nye redskab. Arbejdet skal fortsættes - men med væsentlige korrektioner

Den stærke bibliotekslobby

07-04-2008
Af Jørgen Burchardt
Rektorer og dekaner bliver stærkt ombejlet af lobbyister. Det er bibliotekerne, som vil have gennemtrumfet en politik til gavn for dem selv. Det er en udløber af en kamp mellem store tekniske internationale forlag og bibliotekerne, men hvor små danske udgivere bliver hårdt ramt.

Skal de danske universitetsforlag nedlægges?

05-02-2008
Af Palle Rasmussen
Hvis de aktuelle regler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen føres ud i livet, vil størsteparten af de danske universitetsforlag blive nedlagt. Meget få, hvis nogen, vil kunne klare kravet om, at mindre end 2/3 af bøgerne må være fra det lokale universitet.

01-06-2007
Det danske samfund mister hvert år store muligheder, da forskningsformidlingen ikke fungerer optimalt - dokumenteres det i en ny hvidbog.

Løsningen er dog nærliggende: mere end 10.000 forskere kan som redaktører og faglige bedømmere i tidsskrifter og forlag og som medlemmer af bestyrelsen i faglige foreninger formidle fra mange af forskningens små og store værksteder.

Hvidbogen giver sit bud på hvordan forskersamfundet bedst kan benytte internettet og de andre digitale muligheder. En forbedret forskningsformidling vil samtidig stille danske forskere bedre i den globale konkurrence.

01-06-2007
Hvordan får vi bedst spredt forskningen fra universiteterne og ud i det danske samfund?

Det har bilagsbind 1 til hvidbogen en skarp analyse af. Den aktuelle danske videnskabsformidling er blevet kortlagt, hvor universitetsforskernes årlige 24.000 værker er gennemgået, og desuden er de videnskabelige tidsskrifter, selskaber og forlag analyseret. Tillige gennemgås den internationale "best practice", og endelig er det vist, hvorledes de enkelte aktører (Videnskabsministeriet, bibliotekssektoren, de store institutioner og forskersamfundet) gennem passivitet eller en forkert politik faktisk modarbejder en fornuftig løsning.

Bogen behandler også de mange nye muligheder og trusler, som globaliseringen stiller forskerne i et lille land i et lille sprogområde.

Centralt står spørgsmålet, hvordan forskersamfundet bedst kan benytte internettets kommunikationsmuligheder og hvordan vi bedst kan skabe en identitet for danske forskere i en global verden.

01-06-2007
Der er mange aktive institutioner i det danske samfund, som udfører den vigtige samfundsopgave at formidle forskningsbaseret viden. Mere end 300 forlag udgiver forskningsbaserede bøger, mere end 600 tidsskrifter spreder artikler, og 500 videnskabelige selskaber formidler på hver deres måde de danske forskeres resultater.

Denne bilagsbog til hvidbogen er en registrering af de tidsskrifter og selskaber, der er aktive i det danske samfund her kort efter årtusindskiftet. Det er en status og fastholdelse af situationen på et meget dynamisk område. For første gang fastholdes de mange detaljerede oplysninger om hver enkelt af aktørerne.

Workshop - konceptudvikling København blev afholdt 2. marts 2010

Arrangementet afholdt med 28 deltagere.
De traditionelle tidsskrifter taber abonnenter, og samtidig forringes deres økonomi yderligere gennem politiske krav til at de skal lægge deres artikler gratis på nettet.

Omvendt har vi i Internettet og andre digitale redskaber fantastiske muligheder for at diskutere og frembringe viden af endnu højere kvalitet end tidligere. Vi kan ikke alene sprede viden, men også kommunikere billigere og hurtigere end nogensinde før, og komme i kontakt med mange flere eller lige præcist de mest interesserede.

Derfor er det nødvendigt at gentænke hver enkelt fagområdes kommunikationsstrategi, således at de tekniske muligheder udnyttes optimalt samtidig med at der udvikles nye økonomisk bæredygtige forretningsmodeller.

I workshoppen præsenteres de mange muligheder, og med udgangspunkt i deltagernes eget fagområde udvikles i løbet af dagen koncept, kravspecifikation og planer for en teknisk og organisatorisk implementering af en total kommunikationsstrategi.

Workshoppen vil blive ledet af Jørgen Burchardt, som igennem sit arbejdsliv som forsker sideløbende har arbejdet som videnskabelig redaktør ved tidsskrifter og forlag. Han har været pioner ved etablering af videnskabelige portaler og har som redaktør lagt det første danske peer-review bedømte tidsskrift i Open Access på nettet i 2001.

Gæstelærer vil være dr. Kjell E. Eriksson, som er redaktør af Idrottsforum, som er Skandinaviens internet tidsskrift for sport. www.idrottsforum.org. Det har ca. 5.000 unikke besøgende om måneden, som om året kan læse 40 artikler og 100 boganmeldelser. Hertil kommer en lind strøm af nyheder fra området.

Programmet er planlagt ud fra behovet i humanistiske og samfundsfaglige fag. Der må forventes en aktiv deltagelse allerede inden workshoppen

Redaktør Povl Munk-Jørgensen: Privilegium, ydmyghed og eftertanke

Redaktør Jon Feilberg: Mit ”samliv” med et tidsskrift og vores udvikling gennem 10 år.

Det var to engagerede redaktører, som på årets første møde d. 5. februar fortalte om hvordan det var at være redaktør på hver deres tidsskrift. Redaktørens arbejde hører til en af de mest ensomme opgaver, hvor man ofte sidder alene med store beslutninger, der har konsekvenser for andre forskere og for vedkommendes fagområde generelt.

Den første indleder var Jon Feilberg, som fortalte om tidsskriftet Flora og Fauna, der er udkommet siden 1890. I Jon’s ”regeringstid” er der sket store tekniske forandringer, som har betydet en halvering af trykkeudgifterne – vel at mærke når hovedredaktøren selv udfører størstedelen af typografarbejdet ved opsætning på sin computer. Det har samtidig gjort det muligt, at tidsskriftet kan bringe farvebilleder. Det betød også, at redaktøren skulle beslutte en gennemgående farve til omslaget, hvor der blev valgt en afdæmpet gul farve, så man kunne finde tidsskriftets blandt postens omdelte reklamer og som samtidig ikke var i disharmoni med forsidens farvebilleder.
Bladets artikler kommer ikke alene fra fagfolk, men også fra ”nørder” – amatører i bedste forstand, som er eksperter inden for hver deres snævre felt. Bladet kræver dog en høj kvalitet af artiklerne, hvor alle bliver sendt til dobbeltblind fagfællebedømmelse.
Redaktøren ser gerne, at studerende får deres debut i bladets spalter, men der er dog undertiden tale om lidt tynde resultater, som trods deres ihærdighed ikke er tung nok til at bære en artikel.
Bladet er det sidste af sin art med en bred vifte af naturvidenskabelige emner, og selvom den bagvedliggende forening hedder Naturhistorisk Forening for Jylland, dækker den hele landet. Antallet af abonnementer er desværre gået tilbage, og kun takket være en arv kan bladet fortsætte med at blive udgivet.
På trods af, at de fleste artikler er på dansk, bliver tidsskriftet flittigt citeret i udlandet, viser en søgning på Google Scholar.

Dagens anden redaktør var Povl Munk-Jørgensen, som er redaktør af Acta Psychiatrica Scandinavica. Arbejdsforholdene var helt anderledes, idet tidsskriftet er internationalt, og selvom det ikke er det førende på området, hører det trods alt til de bedste tidsskrifter med en høj impact factor. Det betyder dog også, at tidsskriftet bliver tilbudt mange artikler, som forinden har været forbi de øverste tidsskrifter på listen. Omkring 700 artikler bliver tilsendt om året, og da der kun er plads til omkring 100 artikler, må omkring 85 % afvises.
Det er et af redaktørens ansvarsfulde job diktatorisk at træffe beslutning om afvisning af en meget stor del af artiklerne, således at man ikke unødigt ulejliger peer review bedømmerne med håbløse artikler. 60 % af artiklerne bliver således afvist ud fra et hurtigt skøn og får et standardbrev med afslag. I det hele taget kan man ikke ved denne type tidsskrift være ”sød” og argumentere for afslag. Derimod ligger der en stor opgave i at have ansvar for at sørge for, at der sker en slags uddannelse rundt om tidsskriftet, ikke alene for de unge mennesker, som for en periode får lov til at arbejde som redaktionssekretærer, men også en indsats over for forfattere og læsere.
De færdige artikler bliver sendt videre til forlaget Wiley, og redaktørens opgaver er hermed afsluttet. Forlaget tager sig helt af den efterfølgende proces med korrekturlæsning, lay out og produktion. Distributionen sker i stor udstrækning digitalt, men endnu er der mange abonnenter, som foretrækker også at råde over et papireksemplar.
Generelt fandt Munk-Jørgensen, at de trykte artikler har en funktion som indlæg i den løbende faglige debat. Samtidig er der dog kun 3-4 stykker om året, som virkelig bringer noget nyt til videnskabsområdet.

Mødedeltagerne kommenterede flittigt de fremførte synspunkter. Selvom videnskabens fagområder er meget forskellige, som disse to tidsskrifter afslørede, er der det grundlæggende arbejde for at opnå kvalitet. Formen var givende, så foreningen vil fortsætte gå-hjem-møder med andre videnskabsområder.

Acta Psychiatrica Scandinavica www.wiley.com/bw/journal.asp?ref=0001-690x
Flora og Fauna www.floraogfauna.dk