Dansk publicering skal bringes op på internationalt niveau - og folk skal blive klar over faren fra tvungen Open Access: generelt 6 % mindre forskning og 26 % mindre publiceret.
Forskningsformidlingens aktuelle vilkår
Det forløbne år har på samme tid været både godt og skidt. Især for redaktørerne hos de internationale tidsskrifter har der været en positiv udvikling med en svagt stigende mængde udgivelser, og hvor der ser ud til at være fremgang i kvalitet og samtidig nyudvikling. Samtidig foregår den tekniske udvikling stadig hurtigt, hvor forlagene kan levere endnu flere ydelser i digital form.
Derimod ser det skidt ud i Danmark og til dels også i det øvrige Norden. Det har igen været en nedgangsperiode med forringede forhold for de danske videnskabelige tidsskrifter og forlag. Der var fortsat en mindre nedgang i antallet af publicerede værker, og samtidig ser kvalitet og udgivelsesregularitet ud til at nogle steder at lide. Økonomien er fortsat blevet forringet hos mange tidsskrifter, og endnu engang ophørte en del tidsskrifter. Værre er måske, at der ikke er blevet etableret et tilsvarende antal nye.
Selvom man kan undre sig over, at der endnu er tidsskrifter, som ikke har en hjemmeside på nettet, er den digitale standard hos de øvrige stadig langt fra den internationale ”state of the art”. Meget få danske abonnementstidsskrifter udnytter mediet optimalt – hverken til at kommunikere nationalt eller internationalt på engelsk. Kun et par enkelte store forlag har fået etableret et digitalt adgangssystem for salg af digitale eksemplarer til biblioteker, mens de øvrige fattige udgivere ikke har denne ekstra indtægtsmulighed.
Ingen udgivere af danske eller nordiske tidsskrifter er blandt de mere end 3.840 medlemmer af Crossref; nordiske forskere får derfor ikke deres artikler eller bøger ind i den internationale bibliografiske infrastruktur; Norden er håbløst bagefter den tekniske udvikling.
Statsbiblioteket er blevet landets største tidsskriftsforlag, med 28 tidsskrifter i stald, mens biblioteket på CBS følger pænt efter med 9 tidsskrifter. Det kan måske diskuteres, om bibliotekerne gør tidsskrifterne en tjeneste ved at levere forældet software og uden at udføre den markedsføring, kvalitetsudvikling og dynamik, som professionelle forlag yder. Danske tidsskrifter er i en så dårlig en situation, at selv den dårligste løsning er bedre end ingen.
Den alvorlige situation for de danske tidsskrifter er almindelig kendt fra pressen samtidig med at redaktørforeningen har gjort opmærksom på forholdene. Derfor kan det undre, at hverken Uddannelsesministeriet eller Danske Universiteter har villet tage problemet op. Selvom det er økonomiske nedskæringstider, kunne der gøres meget på det symbolske plan, men ministeriet ønsker ikke at diskutere kvalitet og udgivelsesmulighed. Hvis nogen skulle have forhåbning om at en ny regering ville betyde en bedre politik, må de være blevet dybt skuffet. Embedsmændene får lov til fortsat at lægge politikken på området, og ikke engang den nye minister ønsker at kende til tidsskrifternes forhold.
Der findes altså ingen offentlig institution eller en organiseret del af forskningsverdenen, som tager ansvar for kvalitetsudviklingen af danske forskeres publicering. Vi skal derfor trods alt være glade for det arbejde, som de mange redaktører lægger i arbejdet; det er dem som sørger for at videnskaben lever.
En del af forklaringen på den manglende offentlige interesse skyldes Open Access problematikken. Udgiverne er blevet stigmatiseret og over en kam blevet udnævnt til at være grådige profitmagere, som kun er interesseret i at tjene penge på den offentligt betalte forskning.
For os, som er pionerer inden for Open Access, er synspunkter af denne art dybt krænkende. Vi har måttet eksperimentere med de nye udgivelsesformer uden på noget tidspunkt at have fået offentlig støtte. Bibliotekssektoren har til gengæld nydt gavn af de efterhånden 400 mio. kr., som DEFF har haft til udvikling, men som bibliotekerne gennem mere end 10 år har sørget for udelukkende blev brugt til biblioteksprojekter.
Bibliotekerne har også lykkedes at få deres politik igennem i Uddannelsesministeriet. Ministeriet måtte dog efter pres fra folketingspolitikere arrangere en konferencer for at diskutere Open Access, men med stort set udelukkende biblioteksudpegede indlægsholdere og kun med indbydelse af en snæver kreds, kan bibliotekernes politik føres videre mens kritikere kan få at vide, at ”alle synspunkter er blevet hørt”.
Ministeriet og bibliotekssektoren har efterhånden fået presset de fleste forskningsråd og universiteter til at underskrive Berlin deklarationen om gratis adgang til forskning. Der er dog endnu ikke blevet givet regler for hvorledes dette skal udføres i praksis, men måske følges den politik, som EU har gennemført for den finansierede forskning i Horizon 2020 – at det er forskerne, som skal betale for, at forskningen bliver gratis.
Presset fra politikerne har dog fået ministeriet til at måtte tage hensyn til de svage danske tidsskrifter. Ministeriet har således beroliget Danske Universiteter med, at det vil ske, og der har været arrangeret en workshop, hvor forholdet har været diskuteret.
Den store hjælp til tidsskrifterne kan dog ikke forventes. Ministeriet har kun Open Access i deres optik, mens tidsskrifternes velbefindende ikke er af interesse. To forskere er blevet bedt om at udføre en undersøgelse af tidsskrifternes forhold, men når norske Gunnar Sivertsen og danske Birger Larsen har gennemanalyseret de danske tidsskrifters produktion i den bibliometriske forskningsindikator og fået svar på spørgeskema fra danske tidsskrifter, vil ministeriet tage stilling. Meget betegnende er undersøgelsens mail adresse openaccess@iva.dk; ikke engang mail adressen er neutral.
Undersøgelsen skulle være færdig inden sommeren, og ministeriets tiltag vil efterfølgende blive annonceret.
Uddannelsesministeriet og Erhvervsministeriet vil senere på året udsende en fælles erklæring, hvori Open Access vil blive et middel til at fremme dansk erhvervsliv. Vi vil spændt vente på erklæringen for at se, hvorledes Erhvervsministeriet er blevet spændt for bibliotekernes påstand om at gratis adgang vil have stor betydning – hvad ingen neutrale undersøgelser hidtil har kunnet dokumentere.
Aktiviteter hos Danske Videnskabsredaktører
Foreningens aktiviteter har naturligt været præget af, at der mange steder har været tale om nedskæringer og nedlæggelser på universiteterne, og hvor danske tidsskrifter desuden har været under et stort pres, hvorfor redaktører af disse tidsskrifter har haft begrænset med kræfter til også at gøre en indsats i foreningen.
I det lys er vi dog lykkedes med meget.
Foreningens hjemmesider er blevet opdateret med ny teknik, hvor Open Source programmet Drupal gør det muligt fremover at formidle videnskab med de nyeste metoder. Således er foreningens generelle hjemmeside Videnssamfundet.dk blevet opdateret i lighed med kampagne hjemmesiderne Openaccess.dk og Videnskabsforum.dk; hjemmesiden Grundig-undersøgelse.dk er derimod blevet nedlagt efter afsluttet kampagne.
Det er hensigten, at alle danske tidsskrifter og udgivere skal præsenteres på Videnssamfundet.dk, og samtidig opbygges en mail liste til redaktører og videnskabelige foreninger – foreningerne er vigtige aktører både som tidsskriftsudgivere og på andre af videnskabskommunikationens områder, hvorfor kontakten til dem fremover vil blive intensiveret.
Vi er ved at opbygge et IT-program for videnskabskommunikation og publicering af videnskabelige tidsskrifter. Da vi ikke har fået støtte til arbejdet (biblioteksfolk sidder i de offentlige fonde), har vi måtte lade arbejdet gå langsomt frem. Da det er Open Source har vi kunnet bygge videre på løsninger fra implementering hos faglige foreninger efterhånden som de er blevet udviklet. Det blev derved muligt at lancere Videnskabsforum i en første egentlig driftsklar udgave i marts, og der findes allerede en række manualer for valg af webhost, programmering og drift.
I øjeblikket er der ved at blive udviklet et modul for publicering af en videnskabelig bibliografi i samarbejde med den internationale videnskabelige organisation T2M.
Foreningen har været repræsenteret på internationale konferencer, hvor der er blevet indhentet information om fremtidens publiceringsforhold. Til eksempel i ICRI i København, Academic Publishing in Europe i Tyskland, Tidsskrifternas framtid i Norge, Information Online i England og hos Society of Scholarly Publishing i USA. Desuden har der været en flittig mail korrespondance med en lang række nationale og internationale organisationer og læsning af specielle news lists på området.
Rådgivning af tidsskrifter i forskellige spørgsmål er løbende blevet udført. Noget af rådgivningen er desværre sket på områder, hvor tidsskrifter er blevet ramt af nedskæringer. Til eksempel er flere offentlige støtteordninger blevet reduceret, og selvom der blev involveret advokatbistand, lykkedes det ikke at hjælpe de 31 tidsskrifter, som mistede støtten fra Bladpuljen. Mere heldig har vi været ved rådgivning omkring tekniske problemer, om peer review processen og Open Access politik over for bladets artikler.
Desværre har foreningen måtte benytte de øvrige af sine kræfter på at forhindre Uddannelsesministeriet i at indføre en Open Access politik, som ville have været en katastrofe for videnskaben. Ministeriet vil indføre Open Access uden at undersøge de negative konsekvenser. Mange danske forskere vil efter denne politik miste deres mulighed for at publicere i kvalitetstidsskrifter – både nationale som internationale.
Denne vores defensive politik er lykkedes langt hen ad vejen, hvor ministeriets bebudede EU konference med præsentation af en Open Access politik er blevet aflyst. Samtidig har ministeriet ikke kunne proklamere en skarp politik, før de danske tidsskrifters forhold er blevet undersøgt, som tidligere nævnt.
Vi har været flittige med at skrive artikler til aviser og tidsskrifter. Desværre har aviserne ikke været særlig motiverede til at optage vores indlæg, men som regel har de citeret foreningen rimelig korrekt, når en minister eller bibliotekar har ytret sig. Vores ønske om en grundig undersøgelse har svært ved at sælge billetter, da det er en kompliceret problemstilling. Derimod har modstandernes mere religiøse budskab om ”fri” og ”gratis” fået genklang hos højtstående embedsfolk, som ellers har haft svært ved at levere positive resultater for deres minister.
Vi har desuden udgivet to publikationer i forbindelse med den tidligere nævnte workshop og konference – hvor vi må takke Specialtrykkeriet for at de kunne blive bogtrykt.
”Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter” har som budskab, at hvis dansk OA-publicering skal være bæredygtig, skal ”nogen” betale de 93 % af redaktionsudgifterne, som private abonnenter hidtil har finansieret. Derfor skal der betales 100 mio. kr. for at artikler kan blive ”gratis”.
”Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater. Forslag til en grundig undersøgelse af Open Access” er mere analytisk. Den viser, at OA ikke kan betale sig. Det er derfor naturligt, at forskerne ikke er interesserede, men at bibliotekerne manipulerer en politisk ’hard core’ beslutning igennem. Hovedbudskabet er, at der bør udføres en grundig undersøgelse inden ministeriet traf sin beslutning.
Artiklen ”Open Access – en trussel mod videnskaben” i Bibliotek for Læger bør også nævnes, idet der heri findes en nærmere analyse af hvorfor bibliotekerne med held har søgt at overtage Open Access bevægelsen. Bibliotekerne er ved at blive overflødiggjort af de professionelle forlag, men deres stærke stilling tæt på centraladministrationen gør, at de for en periode har fået lov til at lægge det offentliges politik.
Der er blevet holdt møder og korrespondance med en lang række organisationsfolk og politikere. Regeringsskiftet havde vi forventet ville ændre situationen, og den store omstrukturering i Kulturministeriet til Kulturstyrelsen har reduceret bibliotekernes magt væsentligt. Dog har vi samtidig måtte etablere kontakt til en ny kreds af politikere i Folketingets Forskningsudvalg, hvilket har været tidsrøvende.
Foreningens aktiviteter fremover
Det er blevet oplagt, at foreningen kun kan overleve, hvis fokus i stor udstrækning er på kvalitetsudvikling i videnskabspublicering. Al den ære og respekt vi har fået i kampen mod en hovedløs Open Access politik er god nok, men næsten ingen redaktører vil bruge kræfter på et abstrakt politisk emne; deres problemer og opgaver er meget mere nærværende.
Derfor skal foreningen styrke indsatsen med rådgivning og oplysning omkring de centrale redaktionelle opgaver.
De videnskabelige selskaber vil fremover få et større ansvar for deres respektive fagområders videnskabsformidling, hvorfor det vil være naturligt også at inddrage dem i foreningens virke.
Arbejdet med Videnskabsforum skal fortsætte, således at den nuværende IT-platform for selskaber udvides til at blive engelsksproget samt også at omfatte publicering.
Vi skal stoppe den glidende udvikling mod en dansk publicering, hvor redaktørerne efterhånden står helt uden hjælpemidler, hvor de ikke alene skal fungere som typografer men også stå for alle de opgaver, som forlag tidligere var ansvarlige for. Det må være et krav, når Uddannelsesministeriet skal behandle de danske tidsskrifters stilling, at:
- Dansk publicering skal bringes op på internationalt niveau – der skal være professionel hjælp til redaktørerne
Målet må være, at alle danske tidsskrifter bliver udgivet på et professionelt forlag, som har ressourcer til at overtage alle de ikke-videnskabelige opgaver (korrekturlæsning, IT-opmærkning, lay out, billedbehandling, regnskab, administration osv.). Forlaget skal have armslængde til det offentlige for at sikre en frihed i udgivelsen, og der skal samtidig være et råderum og et incitament til at markedsføre tidsskrifterne internationalt og på internationalt niveau.
Vi skal samtidig have modvirket de værste konsekvenser af en tankeløs Open Access politik. Vi skal have gjort folk klart, at forfatterbetalt Open Access er
- en 6 % skat på forskernes midler – når forskerne må betale de hidtidige indtægter fra private abonnenter
- at samfundet mister de institutionsløse forskeres forskning – alene danske tidsskrifter mister 26 % af artiklerne