Ny linje

 

Danske netværk og vidensdeling

Se også

Danske Videnskabsjournalister

Siden 1976 har foreningen Danske Videnskabsjournalister arbejdet for at fremme kommunikation og journalistik om videnskab. Foreningen er ret aktiv med en del møder om året. Møderne holdes på et højt niveau, og der er gode muligheder for at netværke. Desuden er der en del møder, hvor man besøger formidlende virksomheder og får et kik bag facaden. Som medlem får man lejlighed til at modtage nyhedsmails. Også her findes en ret stor aktivitet med mange nyheder og annoncering af arrangementer.

Man behøver ikke at være journalist for at blive medlem, men man skal dokumentere, at man er aktiv videnskabsformidler på et rimeligt højt niveau.

http://www.videnskabsjournalister.dk

 

DONA Danish Online News Association er forening med aktiv mailing list

Foreningen er en ganske almindelig forening, hvis hjemsted ifølge vedtægterne er "Københavns Kommune og internettet". Internettet er omdrejningspunktet, og aktiviteterne drejer sig dels om tekniske forhold omkring internettet og dels om journalistiske aspekter ved at bruge nettet. I løbet af året afholdes en række meget velbesøgte arrangementer. Desuden får medlemmerne rabat på deltagelse i nogle af de dyrere arrangementer indenfor området.

Et must for alle med interesse for internettet er den mailing liste, "Broadcast", som foreningen står bag. Man behøver ikke at være medlem af foreningen for at deltage. Herved kan man blive orienteret om alle forhold omkring formidling og kommunikation på nettet. Her diskuteres alt fra brugervenlighed, netsprog og weblogs over onlinemarketing, podcasts, multimediefortællinger til andre new media-måder at publicere på.

http://www.dona.dk/

OIO - Offentlig Information Online

Til de mere teknisk interesserede inden for elektronisk kommunikation findes et kommunikationsforum, hvor standardisering og effektiv kommunikation bliver diskuteret. Initiativet er taget i den offentlige sektor og mange aktiviteter er rettet mod denne sektor. Der er dog mange emner, som også har interesse i den private sektor. Inden for området kommunikation foregår en diskussion af politikker, strategier og værktøjer. Ofte er diskussionen baseret på praktiske erfaringer. IT-sikkerhed er desværre blevet et område i sig selv, og her foregår aktiviteter omkring digital signatur, standarder for IT-sikkerhed og beredskab. Det er også her, at nye standarder bliver sendt til høring og hvor standarderne kan findes.

OK. Det er et sted for nørder, men den tekniske infrastruktur er vigtig for at indholdet kan nå frem til rette modtagere.

http://www.oio.dk

Blog om Forskningsfrihed

Dette er et af de bedste eksempler på, hvorledes mediet blog kan fungere. Hvis man interesserer sig for emnet, vil man her kunne møde de nyeste diskussioner på området. Ofte bringes indlæg fra tidsskrifter og aviser i fuld omfang og meget kort tid efter publiceringen. I løbet af kort tid er de ofte blevet kommenteret og suppleret. Forskningsfrihed og forskningspolitik hører til de emner med flest indlæg, men også formidling, forskningsjournalistik, ranking og ytringsfrihed hører med til emneområdet.

En cadeau til redaktøren Claus Emmeche.

http://professorvaelde.blogspot.com/