D. 21/6 2007
Til redaktionen
Jeg faldt tilfældigvis over jeres interessante webside og reagerer hermed på opfordringen om at kontakte redaktionen med nyheder om forskningsformidling: Det Godkendte Teknologiske Servicesystem (GTS) er formentlig den væsentligste aktør indenfor formidling af (primært men ikke udelukkende teknisk) forskning til det danske samfund generelt og erhvervslivet i særdeleshed. Det er strengt taget ikke en nyhed men omvendt åbenbart ikke noget, som I eller forfatteren af den nye "hvidbog om dannsk forskningsformidling" tilsyneladende er klar over.
Se fx det netop udgivne GTS Performanceregnskab 2006 m.m. for dokumentation af GTS-institutternes videnformidling:
www.teknologiportalen.dk/OmGTS/Information+og+publikationer/
Med venlig hilsen
Henrik Morgen
GTS - Godkendt Teknologisk Service
Bøge Allé 5 - DK-2970 Hørsholm
T/F: (+45) 4516 2620 / 4516 2627
Kære Henrik Morgen
Mange tak for din henvendelse. Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at jeres mange initiativer ikke er medtaget i hvidbogen og dens bilag. Det skyldes ikke, at jeg ikke er klar over, at der uden for universiteterne udføres en god forskningsformidling; jeg har f.eks. Selv haft stor fornøjelse af kurser på Teknologisk Institut. Men bevillingerne var kun til kort tids arbejde, og her måtte jeg altså prioritere universitetsforskningen. Arbejdsformen er beskrevet på s. 79 i "Fra universitet til samfund" og i note 199. Faktisk er antallet af forskere i den private sektor større uden for universitetsverdenen. En nylig opgørelse fra Center for Forskningsanalyse viser, at der i 2005 var 24.262 forskere i det private (17.624 årsværk), mens der på højere læreanstalter alene var 15.682 forskere (8.242 årsværk).
Som jeg angiver, er der principielt ikke forskel på forskningsformidlingen i universitetsverdenen og udenfor denne verden, hvorfor de konklusioner jeg drager, også omfatter forskningen hos jer. Altså, at de anbefalede initiativer også kommer til at gavne jer.
Du vil også kunne se af kritikken af Forskningsdatabasen (s. 63 i Fra universitet…) se, at jeg er opmærksom på den vigtige forskning uden for universiteterne. Denne base medtager kun i meget ringe grad den private forskning. Der er flere eksempler af denne art i bøgerne.
med venlig hilsen
Jørgen Burchardt
- - - - - - - -
19/6 2007
Kære Jørgen Burchardt
Jeg mener, som mangeårig spiller på banen, at du bestemt har fat i nogle meget vigtige pointer, som vi i en årrække har ført ud i livet. Særligt inden for den del af formidlingen, der er rettet mod lægfolk, har Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF)
- uddannet forskere i formidling
- arrangeret mange hundrede foredrag årligt, hvor forskere møder befolkningen
- lavet konferencer og andre low-tech mødepladser for forskningsformidling
Hvis du er interesseret, kan du fx her www.formidling.dk/sw11841.asp se det foredragskatalog, der udbydes ifm Dansk Naturvidenskabsfestival til efteråret. Disse foredrag er særligt henvendt til skoler og gymnasier og er meget populære.
Vi har desuden netop afviklet knap 250 foredrag ifm Forskningens Døgn. Igen er der stor interesse for det personlige møde.
Jeg har dertil tre andre kommentarer:
(1) DNF har i en årrække arrangeret mindre kurser for forskere i formidling. Jeg er enig med dig i, at en større, systematisk indsats er nødvendig, og vi går derfor med planer om at udbyde en decideret national certificering i forskningsformidling for forskere.
(2) DNF er medarrangør af PCST verdenskonference i videnskabsformidling, der afholdes næste sommer i Malmø og København. Se www.vr.se/pcst
(3) Endelig har DNF været med til at stifte European Science Event Association, der hvert år afvikler en europæisk videnskabsfestival - WONDERS - og desuden i 2005, finansieret af EC - skrev en hvidbog om europæiske science events.
Mvh Mikkel Bohm
Direktør
Dansk Naturvidenskabsformidling
Slotsgade 2, 4. tv.
2200 København N
Telefon 70 20 86 20/mobil 20 22 46 33
Fax 70 20 86 21
Email mb
formidling.dk
Kære Mikkel Bohm
Mange tak for din mail. Ja, det er imponerende så meget I har fået etableret omkring naturvidenskabsformidling. Vi fra humaniora og samfundsvidenskab er dybt misundelige; ingen på vores område kunne tænke sig at finansiere noget tilsvarende, selvom vi gerne vil ønske at kunne lave de samme flotte ting som jer. Der er helt sikkert en masse erfaringer, som I kan bidrage med i en modernisering af videnskabsformidlingen, som der forhåbentlig kommer en overordnet interesse for.
Mit eget udgangspunkt er grundvidenskab og dens formidling, og det er dens skæbne jeg har analyseret i bøgerne. Den højest videnskabelige formidling er der (nogenlunde) interesse for. Den mest populære formidling er der tilsvarende en vis interesse for - den kan være større og som nævnt også omfatte mere end naturvidenskab. Men der hvor min undersøgelse viste et stort behov, lå i hele mellemgruppen af formidling. Fra forskere til forskere i nabodiscipliner, til professionelle praktikere eller for den sags skyld til "professionelle" amatører. Som jeg kunne se det, var der oprettet en stor fødekæde af tidsskrifter og foreninger til at få ekspertviden fra udenlandsk og dansk forskning via danske forskere og fagfolk transporteret ud i samfundet. Ingen interesserer sig for den, og den er da også på mange måder gammeldags og ineffektiv i sin arbejdsform.
Jeres kurser i formidling kunne være et bidrag til at hjælpe ikke alene den populære formidling i det yderste led, men også hele vejen baglæns og op i forskerverdenen selv. Selvfølgelig skal phd.-ere have et obligatorisk kursus i forbindelse med deres uddannelse - det findes vist allerede nogle steder - men der er stor brug for videre- og efteruddannelse. Du nævner en national certificering. Det lyder meget ambitiøst for en, som har haft god brug for det gamle voksenpædagogiske grundkursus, men det ville være rart med en rollemodel for et højt formidlingsniveau. Min undersøgelse viste desværre også, at der er uhyre stor forskel fra fag til fag - selv nabofag - at de muligvis kan være svært at lave en uddannelse i "one size", som passer til alle fags indhold, men det vil selvfølgelig vise sig i praksis.
Der findes nogle enkelte initiativer, som muligvis kunne kombineres i et netværk. CBS har undervisning for forlagsfolk, og DPU har lidt mere løs forskning om mødeformer til eksempel.
mange hilsener
Jørgen Burchardt
- - - - - - -
Kære Jørgen
Hvad angår kurser i bred formidling, betyder fagområderne ikke så meget - ifølge min erfaring. Det kan faktisk være en fordel, når man skal kommunikere bredt, at deltagerne i et kursus ikke ved så meget om hinandens fagområder - så bliver kompliceret viden ikke implicit, og man er nødt til at forklare sig.
Men nu må vi se - det er en stor mundfuld at gå i gang med.
Bedste hilsner
Mikkel
- - - - - -
26/6 2007
Kære Jørgen Burchardt,
Som rektor og dermed leder af Folkeuniversitetet i Danmark har jeg selvfølgelig erhvervet din spændende hvidbog om dansk forskningsformidling. Læst de mange sider har jeg endnu ikke, men jeg har skimmet hvidbogen + bilagene, og det undrer mig lidt, at Folkeuniversitetet og vores virksomhed med forskningsformidling tilsyneladende ikke er nævnt. Som bekendt er vi en del af folkeoplysningsloven og er permanent på finansloven med tilskud til drift og administration og har hvert år mange tusinde deltagere til vore forelæsninger og kurser, som jo leveres af forskere og undervisere fra universiteter og højere læreanstalter.
Du kender selvfølgelig vores oplysningsvirksomhed, men er velkommen til at søge flere informationer, bl.a. på hjemmesiden www.folkeuniversitetet.dk
Med venlig hilsen
Søren Eigaard
Folkeuniversitetsrektor, Folkeuniversitetets Nævnssekretariat
Tlf. 6550 2727 Fax 6550 2773 Email sei (at)fu.dk
Web www.folkeuniversitetet.dk Adr. Campusvej 55, 5230 Odense M
Kære Søren
Ja, du har ret i, at Folkeuniversitetet udfører et stort arbejde med forskningsformidling - jeg er medlem af en lokalkomité og holder lejlighedsvis selv foredrag. Det er dejligt at vi forskere kommer i øjenhøjde med den brede befolkning. Jeg havde, naturligt, også institutionen i tankerne, men har altså på et tidspunkt fået valgt ikke at tage Folkeuniversitetet med på listen over foreninger i det brune bilagsbind, hvilket muligvis var forkert; der har været mange af disse beslutninger, som skulle tages hurtigt. Jeg vil sætte Folkeuniversitetet ind i listen over foreninger ved fremtidige publiceringer, selvom den vel er en lovbestemt statsinstitution med en folkelig basis? - en af de mange hybrider; det har være spændende og udfordrende, men ikke altid lige let af vælge til og fra. På den anden side er der adskillige rene foredragsforeninger med på listen, og som den suverænt største burde I vel også være med.
Men ellers er Folkeuniversitetet sandelig nævnt og dets virke fremhævet. I det grønne bilagsbind s. 16 kan du finde en omtale i afsnittet om afprofessionaliseret formidling.
mange hilsener
Jørgen Burchardt