Foreningen har som sit generelle formål at arbejde for forskningsformidling både på dansk og andre sprog, men forskningsformidlingen i Danmark består af tre vigtige områder, hvor den faglige formidling har afgørende betydning:
- National, faglig udvikling
Udvikling og udbredelse af viden i fagfællesskaber er forudsætningen for, at en national fagudvikling kan finde sted.
Danske forskningsresultater inden for specifikke fagområder skal kunne formidles bredt til de berørte professioner; fx tandlægeforskning til tandlæger, pædagogisk forskning til lærere og pædagoger, historisk forskning til historieundervisere, museumsfolk og arkivarer, osv. - Formidling til befolkningen
Formidling af viden til den almene befolkning er et krav til danske forskere. Dette kræver attraktive formidlingskanaler, som de danske forskningsformidlende tidsskrifter traditionelt har tilbudt. - Mistbænk for forskerrekruttering
Som led i forskeruddannelse og rekruttering har studerende og nyuddannede brug for danske publiceringsmuligheder på begynderstadiet, hvor gode eksamensopgaver og specialer kan udgives.
Med indførelsen af et incitament for forskerne til at publicere i udenlandske tidsskrifter via den såkaldte "bibliometriske forskningsindikator” risikerer man at miste denne vigtige ”mistbænk”-funktion.
Disse tre områder repræsenteres af mange typer faglige tidsskrifter med vidt forskellig karakter; dog kan visse tidsskrifter rumme flere af de tre funktioner samtidig.
Foreningen ønsker at fremme kvaliteten af de danske fagtidsskrifter og skabe gode muligheder for forfatternes, redaktørernes og udgivernes arbejde, så tidsskrifterne fortsat kan udgives og læses. De danske fagtidsskrifters kvalitet skal matche international standard for sammenlignelige tidsskrifter, hvilket kan tilgodeses ved ovenstående tre områder samt ved at gøre det attraktivt også for fremtrædende danske forskere at publicere viden og forskningsresultater i danske fagtidsskrifter.
Den digitale verden, og navnlig ønsket om gratis adgang, den såkaldte open access, giver mange spændende muligheder, men har også i sin fulde udstrækning store konsekvenser, som bør gennemgås ved nøjere granskning for at tage højde for disse. Her tænkes især på fagtidsskrifternes muligheder for overlevelse.
Foreningen identificerer et paradoks i og med, at der, jævnfør Universitetsloven* stilles krav til danske forskere om at formidle bredt til befolkningen, men at dette krav ikke modsvares af en statslig pulje til dækning af omkostninger ved en sådan formidling. Udgivelse af videnskabelige resultater har omkostninger i form af redigering, peer review, layout, for de ikke-digitale tidsskrifters vedkommende tryk, og endelig markedsføring og især distribution. Foreningen mener, at forudsætningen for et velfungerende system må medføre basisydelser til udarbejdelse, kvalitetssikring, redigering og udgivelse af de danske fagtidsskrifter.
Disse omkostninger tilgodeses ikke ved de nuværende ordninger, og derfor er de danske videnskabstidsskrifter i en truet situation.
*I Universitetslovens formålsparagraf (§ 2), anføres det:
- at universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet, og at universitetet som central viden- og kulturbærende institution skal udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund, samt at den skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning.