Ny linje

 

Ministerium uden kendskab til forskningens væsen

Se også

Uddannelsesinisteriets undersøgelse af danske tidsskrifters vilkår viser, at ministeriets forståelse af den videnskabelige publiceringsproces er meget ringe.

Inden jeg kommer med min kritik af ministeriets kompetencer, vil jeg starte med at takke ministeriet for at det har ønsket at tage de danske tidsskrifter højtideligt. Efterhånden som bibliotekernes kampagne for Open Access tog fart i 2011, blev det fremført, at danske tidsskrifter ville lide hårdt under et tvunget krav om gratis levering af deres arbejde.

Derfor lovede den daværende direktør i Forskning og Innovationsstyrelsen, FI, i sommeren 2011, at der skulle iværksættes en undersøgelse.

Denne undersøgelse er nu blevet igangsat her i foråret 2012 med udsendelse af spørgeskema til landets tidsskrifter – materialet findes som bilag på denne hjemmeside. Den nye direktør Hans Müller Pedersen skriver i sit introduktionsbrev, at man vil ”sikre et fuldt belyst beslutningsgrundlag”, for at få ”et objektivt billede af markedet”.

Desværre afslører ministeriet sine meget svage evner i forståelsen af den videnskabelige publiceringsproces. Man har lagt ansvaret ud til to meget velrenommerede forskere Birger Larsen på Det Informationsvidenskabelige Akademi (den tidligere Biblioteksskolen) og Gunnar Sivertsen fra norske NIFU, som i øvrigt er hovedmanden bag den norske udgave af den bibliometriske forskningsindikator, som vi har kopieret.

Der er blot det problem, at de to forskere aldrig før har beskæftiget sig med udgivelsesøkonomi. De har publiceret fine afhandlinger om bibliometri, mens økonomiske undersøgelser er altså fraværende på deres CV. Det svarer til, at ministeriet skal have bygget et nyt hus og vil have de bedste håndværkere. De laver herefter en aftale med dygtige bilmekanikere i stedet for at hyre tømrere og murere.

Denne svage forståelse af publiceringsprocessen afslører sig desværre helt klart i det udsendte spørgeskema. Mens der spørges til, om redaktører(ne) bliver honoreret eller ej, er der ingen spørgsmål om hvorledes arbejdsopgaver som korrekturlæsning, copy editing, lay out, billedbehandling, digitalisering, udarbejdelse af metadata osv. bliver udført.

Disse manglende spørgsmål skyldes sandsynligvis, at forskerne går ud fra, at der et forlag til at tage sig af disse opgaver. Den danske virkelighed er, at mange af disse opgaver udføres af forskermiljøet selv inden det færdige tidsskrift overdrages til forlaget – hvis der overhovedet findes et forlag, men hvor forskerne altså også må benytte deres kostbare forskningstid til også at være udgivere og stå for distributionen.

 

Dumhed bag uvidenhed

Når vi kritiserer disse forhold, skyldes det også, at sagen afslører en enestående stupiditet i centraladministrationen. Foreningen af Danske Videnskabsredaktører har nemlig tilbudt den daværende direktør for FI at hjælpe med oplysninger. Vi har igennem årene udført videnskabeligt baserede indsamlinger af oplysninger om branchen, og alle disse oplysninger ville vi gratis og uden forpligtelser give til ministeriet.

Direktøren takkede nej.

Vi har altså med et ministerium at gøre, som i og for sig er ligeglad med de videnskabelige udgivere og de mange aktive forskere, som sørger for at videnskabspubliceringen fungerer. Man har kun et mål: gratis artikler.

Årsagen ligger desværre gemt i, at det er biblioteksadministrationen i Kulturstyrelsen (altså under et andet ministerium), som er sagsbehandler på forskningspublicering. Det er også biblioteksadministrationen, som sekretariat for DEFF ”glemte” at give DEFF’s bestyrelse de papirer, vi havde sendt. Hermed blev Uddannelsesministeriet ikke orienteret om, at landets pionerer inden for Open Access gerne ville bidrage med deres viden og kunnen i ministeriets sagsbehandling.

 

Styrelsen har fået ny direktør. Vi håber, at den nye vil arbejde for et åbent samarbejde med den akademiske verden. Det har dansk forskning brug for.