Ny linje
politik
-
Nogle af de mest interessante indlæg i debatten om Open Access og bibliotekers fremtid findes i Bibliotek for Læger.
-
Tidsskrifter afhængige af salgsindtægter må beskytte sin økonomi gennem aftaler med forfatterne. Dette forslag skulle yde en rimelig beskyttelse. Dette er et første udkast, og kommentarer er velkomne.
-
Uddannelsesinisteriets undersøgelse af danske tidsskrifters vilkår viser, at ministeriets forståelse af den videnskabelige publiceringsproces er meget ringe.
-
Nye begreber som tidsskriftsudgivere skal forholde sig til.
-
Mail udsendt i forbindelse med spørgeskema til danske tidsskrifter.
-
Uddannelsesministeriet vil undersøge danske tidsskrifters udgivelsesøkonomi - her er spørgsmålene.
-
Selskabet for Fremtidsforskning kommenterer her den aktuelle situation, hvor centraladministrationen er ved at forberede tvungen Open Access, der vil underminere et frit marked for videnskabsudgivelse. Af kst. generaldirektør Nils Buch
-
Dette forslag til manifest er visionerne for videnskabelig udgivelse i et lille sprog- og kulturområde. Ud fra disse principper, kan der udarbejdes politiske forslag for at realisere visionerne.
-
30 redaktioner står umiddelbart for at dreje nøglen om. Danske Videnskabsredaktører arbejder på at få politikerne til at give nødhjælp til tidsskrifterne.
-
Siden Danmarks første tidsskrift udkom i 1673 har landets videnskabsfolk brugt tidsskrifter til at få deres forskning spredt til fagfæller og til samfundet. Det er ved at være slut, for bibliotekssektoren har det seneste 10-år nærmest bevidst arbejdet på at umuliggøre tidsskriftudgivelse.
-
Ansvarshavende redaktør for tidsskriftet Slagmark finder at Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter ikke varetager sin opgave for de danske tidsskrifter, hvilket er særlig vigtigt i disse år, hvor danske tidsskrifter er under pres. Kritikken er i øvrigt i overensstemmelse med holdningen hos mange andre danske redaktører, ifølge en undersøgelse udført af tidsskriftet Ekko. Af Rikke Louise Peters
-
Politikerne er meget interesserede i at styrke dansk forskning, og store midler er tilført. Imidlertid glemmes forskningsprocessens sidste led, publiceringen. Det danske publiceringssystem er ved at bryde sammen, hvorfor samfundet ikke udnytter alle forskningsresultater – måske taber samfundet derved mere end en milliard kroner hvert år.
-
Danske videnskabelige tidsskrifters situation og aktuelle trusler. Få et hurtigt overblik over de mange forhold omkring tidsskrifterne. Af Jørgen Burchardt
-
Ud af landets ca. 725 tidsskrifter med videnskabeligt og populærvidenskabeligt indhold, er mere end 100 blevet nedlagt inden for en kortere årrække. Presset mod de tilbageværende tidsskrifter vil tilmed blive øget i de kommende år. Det er en alvorlig trussel mod erhvervslivets og befolkningens mulighed for at få seriøs information, hvilket vi opfordrer Folketinget at tage alvorligt.
-
”Forskningsbaseret viden i massemedierne – et bidrag til demokratiet? En analyse af PISA 2003 i den trykte dagspresse”. Bente Kristiansens Ph.d.-afhandling stiller store spørgsmål ved pressens rolle som videnskabsformidler.
-
Fra formand Claus Vesterager Pedersens beretning fra Danmarks Forskningsbiblioteksforenings årsmøde september 2007
-
Er de danske videnskabelige artikler for specialiserede og har derfor for lille en forfatter- og læserkreds? Hvor ligger smertegrænsen for hvor få læsere et tidsskrift kan have? Der lægges op til debat ud fra håbet, at fremtidens forskere kan opdrages i den ånd, at forskning og kommunikation er to sider af samme sag. Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab
-
En engelsk rapport analyserer behovet for en offentlig indsats for bevaring af forskningsdata. Ikke alene skal videnskabelige publikationer bevares; også det datamateriale, de bygger på, skal der tages vare på.
-
Nu har den internationale forlagsbranche lagt principperne for hvorledes artikler skal publiceres. Forfatterens institution må benytte dem til intern brug, og forlagene lægger retningslinier for den øvrige brug.
-
Især biblioteksfolk agiterer kraftigt for etablering af institutional repositories (IR). Argumentet, at forskningen skal gøres synlig, lyder umiddelbart besnærende, men de elektroniske arkiver kan måske betyde et kraftigt tilbageslag for forskningens kvalitet.
