For femte år blev APE afholdt i Berlin i midten af januar. Hidtil har London været stedet for konferencer af denne type – bl.a. i regi af ALPSP (Association of Learned and Professional Societies Publishers). Mens de engelske konferencer er domineret af de engelsksprogede globale problemstillinger, er den tyske mere repræsentativ både geografisk i Europa men kommer også langt bedre rundt omkring de mange forskellige aktørers problemstillinger. Der er således indlæg ikke alene fra udgiververdenen, men også fra biblioteker, universiteter, private serviceselskaber og andre formidlere. Konferencen er ved at blive mødestedet for udviklingen af den europæiske politik.

STM dominans
Det må dog også siges, at både den tyske og de engelske konferencer er domineret af STM-områdeet (Science, Technology og Medicine), hvorfor der i stor udstrækning lægges vægt på udgivelse af tidsskrifter, mens humaniora og samfundsvidenskabs vigtige bogudgivelse har en stedmoderlig behandling. Konferencerne er altså med til at cementere, at politikken udvikles for STM, mens humaniora og samfundsvidenskab efterfølgende må indordne sig.

Prekonference
Prekonference var egentlig tænkt som uddannelse for yngre deltagere, men også mange ældre erfarne deltog for at følge med i den hastige udvikling.
Workshoppene i år var helliget dels udnyttelse af udgivernes sekundære rettigheder, nye forretningsmetoder og innovation ved fremtidens publicering.
Den indledende præsentation tog udgangspunkt i, at Open Access var en politisk realitet, selvom ingen af de forskellige modeller for OA var perfekte og hver havde negative konsekvenser. Alt i alt ville udgiverne miste indtægter, og derfor skulle de finde nye måder at tjene penge på.
Det blev dog samtidig sagt, at STM-området havde store potentialer for ekstra indtægter, mens humaniora var uden de samme indtægtsmuligheder.

Nye forretningsprincipper for bøger
I gamle dage var det let at kalkulere en udgivelse. Man regnede ud, hvad prisen skulle være og så gangede man med antal solgte eksemplarer. Måske solgte man 200 bøger efter at have udsendt 100 bøger som led i markedsføring.
I dag er tingene meget mere komplicerede. Der bliver stadig solgt fysiske bøger, men der er kommet flere indtægtskilder til.
Det har ændret hele den interne arbejdsgang i forlagene, som er bygget op omkring forberedelse af digitale udgivelser. Når det digitale er på plads, er der gode muligheder for at lave forretning. Der kan tilføjes billeder, film, dataset m.v. Der blev givet eksempler på indtægter; f.eks. kunne man differentiere salgsprisen om salget går til studenter, industri eller biblioteker. Der er ved at komme indtægter fra salg af digitale rettigheder for hele bøger til læsning på Kindle. Faktisk kan man med disse ekstra indtægtsmuligheder i dag udgive bøger, det tidligere ikke var økonomisk muligt at udgive.

Videnskabelig information i store selskaber
Med eksempel fra et stort kemisk firma, Bayer, blev der vist de forskellige informationer, som en stor koncern har brug for. Firmaet havde således ikke alene brug for videnskabelig information, men også oplysninger om handelspartnere, markedsundersøgelser o.l. samtidig med at man i en vis udstrækning betalte for eksterne eksperter til at levere søgninger.

Langtidsbevaring af digitale udgivelser
Langtidsbevaring blev taget op af repræsentanter fra det hollandske nationalbibliotek, som var vokset fra 7 ansatte til mere end 100 i afdelingen for digital bevaring. Det blev angivet, at der ikke var behov for mere end en lille håndfuld organisationer verden over for at sikre bevaring af bøger, tidsskrifter, web-indhold o.l., og det var tydeligt, at de mente, at det hollandske bibliotek hørte til en af disse.
De fremlagde de traditionelle problemer ved digital bevaring med sikker teknisk lagring, at bevare metadata herunder at have metadata med de tekniske oplysninger om dokumenterne samt at kunne give en permanent adgang enten gennem en migration af data til nye tekniske platforme eller gennem en emulering, så den oprindelige platforms egenskaber kunne genskabes på trods af nye tekniske platforme.

Nye udgivelsesstrategier
De store forlag forsøger at være i front med udviklingen. Det blev vist i et indlæg af en leder af et forlags ”business development” afdeling. Det blev betragtet som forlagets laboratorium. Hun fandt, at den aktuelle trend går mod at udvide tilgængelighed af forskningsdata med semantisk publicering og mobile redskaber. Samtidig har brugerne en anden adfærd end tidligere f.eks. omkring den uformelle kommunikation.
En af indlederne mente dog ikke, at der rigtigt var sket principielle forandringer i vor tid. Der bliver stadig udgivet videnskabelige resultater, men antallet er blot steget
5 % om året, som det har gjort i mange hundrede år.
Desuden er der uden for udgiververdenen opstået nye medier f.eks. Wikipedia og nye kanaler f.eks. Facebook. Nye konkurrenter er kommet til f.eks. Google, Yahoo, Bing og andre, som ikke kun er tekniske søgemaskiner, men som også leverer indhold, altså er konkurrenter.

Det semantiske web
Fremtidens publicering så vi en antydning af. Alle udgivelser på de store udenlandske forlag får allerede i dag teksten mærket op ved hjælp af teknologier som XML og XSLT. Det bruges i dag til at udveksle digitale oplysninger, men vil i fremtiden kunne være grundlaget for det semantiske web, hvor computere kan gennemanalysere tekster og finde information for læserne.
Sådanne publiceringsmåder kræver helt nye forretningsmodeller, end dem vi kender i dag. Samtidig ved vi ikke, om det semantiske web kan skaleres til andre IT-platforme, og der vil være problemer med integritet og bevaring
Forandringen vil være forskellig fra fag til fag. Forandringen vil ikke være så stor inden for STM-videnskaberne, men mest i humaniora. Det vil dog nok først blive implementeret i medicin og først på de øvrige områder årtier senere. Der vil være en periode med to parallelle systemer.

APE konference, dag 1
Matthias Kleiner fra det tyske forskningsråd, DFG, startede med at fortælle om et tysk initiativ, hvor universiteter og tilsvarende institutioner havde etableret et 4 års program til 2012, Digital Initiative, med en for tyske forhold god finansiering. Af programmets 6 arbejdsopgaver hørte Open Access og nationale licenser til køb af abonnementer i pakker.
Hidtil har peer review kun været udført af en lille snæver gruppe, men med open peer review vil antallet af bedømmere blive udvidet. Kleiner nævnte eksempler fra digitale tidsskrifter inden for økonomi og fysik. Open peer review mente han ville fremover være en integreret del af den videnskabelige proces.
Der skulle skabes en national infrastruktur for dataopbevaring. Til eksempel nævntes opbevaring af meteorologiske data, så andre senere kunne genbruge.
Anvendelsen af måling af kvalitet skulle øges bl.a. via impact factor. Det skulle bruges til alokering af penge på universiteterne for at sikre kvalitet på internationalt niveau. Dog blev der lagt vægt på, at kun sammenligninger indenfor de samme fag er relevant. Indpakning ville dermed få en større betydning end indhold, lød samtidig den kritiske holdning. Bibliometri vil ikke kunne erstatte kritisk akademisk debat.

Forskernes forventninger
Ingrid Wünning Tschol repræsenterede forskerne, og hun ønskede en mindre produktion, så det blev lettere at finde de rigtige værker at læse. Derfor skulle udgivere blive et større filter, så kun det bedste slap igennem.
Det gav anledning til en diskussion, hvor det blev modargumenteret, at allerede i 1800-tallet var der en mediciner, som beklagede sig over, at han ikke kunne nå at læse al den medicinske litteratur. Antallet af forskningsresultater, og derved publikationer, har sammenhæng med antallet af forskere.

Michael Jubb fra engelske RIN fortalte om institutionens af de undersøgelser om forskernes holdning til informationssøgning.
Det viste sig, at forskerne fandt, at emnespecifikke tjenester var vigtige, mens brugen af blogs og wikis var ret ringe.
Der var forskellige roller omkring information – man får information på forskellig måde afhængig af hvem man er (student eller professor).
Jubb beskæftigede sig med genbrug af data, men forskerne var ikke meget bevidste omkring genbrug til andre. Man finder heller ikke, at det at skabe og dele data er særlig vigtigt.
Der var flere forskellige forhold omkring data – der var således ingen belønning for at levere data, og der var desuden kommercielle, etiske og juridiske problemer.

Må Google levere gratis bøger?
Dagen sluttede med en rundbords-diskussion om Googles digitalisering af bibliotekers bøger. Santiago de la Mora fra Google afslørede, at firmaet nu havde 2 mio. bøger digitaliseret i partnerchip programmet, mens 8 mio. bøger var digitaliseret i bibliotekssamarbejde. Forlagsfolkene var generelt modstandere, og den franske repræsentant kunne fortælle, at hun næste dag kunne være med til at offentliggøre en stor bevilling fra den franske regering til en national digitalisering uden reklamefinansiering.

Fornyelse af indhold
Konferencens 2. dag startede med nye tendenser og eksperimenter ved publicering.
”Future article” er et projekt hos Elsevier, hvor man ved tidsskriftet Cell har udviklet den optimale artikel for præsentation via nettet. Mange grafiske muligheder, links i teksten til illustrationer og film, men også ændringer i selve teksten f.eks. 4 punkter først med highlights, hver kun max. 1½ linje lang.
En undersøgelse havde vist, at de fleste brugere syntes om præsentationsformen, men spørgsmålet var, om folk var indstillet på at betale mere for at få den.

Udgiverselskabet Nature har arbejdet meget med sin hjemmeside. Der var ved at ske en dekonstruktion af tidsskriftet, så der kan blive leveret indhold til flere platforme bl.a. iPhone.
Forbedring af søgesystemet – resultater præsenteres med valg efter tidsskrift, årstal; begivenheder efter dato, emne, lokalitet og mange andre funktionaliteter.
Mange af mulighederne byggede på en semantisk opmærkning af teksterne.
Det var dog ikke teknik det hele, for man lagde stor vægt på at udnytte ressourcerne hos communitiet omkring Nature.

Det store udgiverselskab Royal Society of Chemistry havde i tre år arbejdet med semantisk opmærkning af tekst for at opnå bedre fremfinding, anvendelse, forståelse, linking osv. Blandt andet blev teksten opmærket ud fra et system omkring kemiske formler.
Erfaringerne var, at man ikke kan ændre brugeradfærd – i hvert fald ikke hurtigt. Der var mange fordele ved dette arbejde, men arbejdet krævede store ressourcer og den store nytte ville man først få, når alle udgivere benytter de samme systematikker –hvorfor man havde igangsat et projekt for standardisering sammen med andre udgivere.

Den internationale non-profit referencedatabase Crossref havde opnået 300 mio. klik i 2009 og har derved vist, at tjeneste er blevet en nødvendig del af den internationale infrastruktur. Alle førende udgivere leverer deres URI’er til Crossref, så artikler altid kan findes gennem dette unikke navn.
Der blev præsenteret en ny service, som snart ville blive lanceret for at holde styr på de mange forskellige versioner, der kan være af den samme artikel. CrossMark skulle blive et kvalitetsmærke og et logo for et system, der kan linke til den originale artikel og samtidig give oplysninger om hvilken version den aktuelle udgivelse er.

Udviklingsprojektet Open Access Books, som har det danske universitetsforlag Museum Tusculanum som medlem, blev præsenteret. Statistikken over prisudvikling på tidsskrifter og bøger viser, at antallet af købte bøger på biblioteker er faldet 7 % siden 1986, mens anskaffelsen af tidsskrifter er steget 42 %.
Den dårligere udgivelsesøkonomi har fået universitetsforlagene til at ændre deres politik. Således trykkes nu 50 % af bøgerne i print on demand hos Amsterdam University Press.
Man arbejdede også med udgivelse af bøger som open acces, som har fordele som flere læsere og fuldtekst søgning. Erfaring fra flere forlag har vist, at rene OA-bøger kræver en ret omfattende økonomisk støtte til udgivelsen. Der bliver også eksperimenteret med hybride modeller, hvor bøger kan læses frit, men hvor print og download skal betales.

Future lab
En lille del af konferencens deltagere deltog i et par timer i en workshop, hvor de skulle arbejde med fremtidens publikationsformer.
De fandt, at der er nogle jobs, som aldrig vil forsvinde lige meget hvor meget ny teknologi, der ville blive indført. Men nogle jobs vil måske blive overført til andre grupper end redaktører. Samtidig vil læsning stadig være centralt.
Biblioteker vil totalt ændre karakter og blandt andet blive til kafeer. Informations specialister vil guide brugerne. Community vil få mange digitale hjælpemidler til rådighed, og de vil også blive mere inddraget i at godkende forskningens kvalitet.
Indhold vil skifte karakter, og der vil blive indført peer review på dataset, som i stigende grad også vil blive publiceret.
På det økonomiske område vil der være vindere og tabere. Der vil være brugerbetaling for alle ekstra services end peer review, som vil blive betalt af forfatterne.

Metrics
Indlægsholderne ved sessionen om kvalitetsmålinger var ret enige om, at målinger ville blive stadig vigtigere i fremtiden. De var samtidig ret enige om, at ingen målemetode var fuldkommen, men at alle havde deres begrænsninger.
Først og fremmest skulle der udvikles en standard for metadata for videnskab, således at man får styr på hvilken udgave, der er den originale.
Statistik skulle ikke kun omfatte tidsskrifter gennem f.eks. impact factor, men tilsvarende skal hver enkelt artikel blive målt, hvilket den nye IT-teknologi er velegnet til. Man kan således måle det antal gange et værk bliver citeret, bliver downloaded, dets rang efter læseres eller eksperters vurdering.
Communities vil få en stigende betydning, og præsentation af forfattere og institutioner vil derfor blive vigtigere.

De hidtidige målemetoder såsom impact factor blev kritiseret, og en forsker præsentere en ny model, hvor der ved bedømmelsen blev taget hensyn til, at nogle tidsskrifter har et større potentiale for at blive citeret (et felts udgivelseshyppighed, databasedækning, forældelse af fagfeltets resultater m.v.). Denne nye metode blev kaldt SNIP (Source Normalized Impact Factor = RIP/citationspotentialet), og vil blive indført hos bl.a. SCOPUS.

Ca. medio februar vil præsentationerne fra konferencen blive publiceret og der vil tillige blive udgivet et officielt referat.