Den polariserede verden
Verden over har debatten om Open Access (OA) været ført meget højlydt, og der er blevet skabt to lejre, som har stået meget stejlt over for hinanden.
På den ene side har bibliotekerne ønsket, at de nye digitale muligheder skal udnyttes, så alle kan få leveret videnskabelige resultater gratis. Herved vil man samtidig kunne løse det problem, at bibliotekerne ikke mere får tilstrækkeligt med midler til at anskaffe al den litteratur, forskerne ønsker. Takket være mange statsmidler har bibliotekerne kunne føre kraftige kampagner for disse synspunkter.
På den anden side står udgiverne, som er blevet lagt for had og beskyldt for at være griske pengesugere. De har til gengæld været relativt passive modstandere i den politiske diskussion. Over for kravet om, at artikler skal publiceres gratis på nettet, mener de, at kun det frie initiativ og den frie markedsmekanisme kan give den dynamik og den kvalitet, som videnskabsformidling nødvendigvis må have.
De store fonde er begyndt at udforme politik for deres støttede forskning. Det er denne politik at deltagerne i rundbordsdiskussionen vil lave anbefalinger til.

De fælles principper
Deltagerne i rundbordsdiskussionen var på forhånd blevet enige om nogle fælles principper: de videnskabelige værker skulle fremover fortsat være af højeste kvalitet og have redaktionel uafhængighed takket være den såkaldte fagfællebedømmelse (peer review). Udgivelsesformen skulle sikre en økonomi, så dette blev muligt, og samtidig skulle de videnskabelige resultater spredes så vidt og effektivt som muligt, og det skulle ske med den største opfindsomhed og med den letteste udveksling mellem de hjemmesider, hvor resultaterne findes. For de digitale udgivelser er opstået et nyt problem, nemlig langtidsbevaring, som også skulle sikres.

Anbefalingerne
Man fandt en række anbefalinger, som de offentlige fonde bør handle efter. Generelt bør de handle både hurtigt, men også omhyggeligt – det sidste vel nok et indspark fra forlæggerne, som godt kunne være bange for uoverlagte OA-løsninger. Målet skal være at give en fri offentlig adgang til de offentligt støttede forskningsresultater, så hurtigt som det nu er muligt efter de har været offentliggjort i et peer-review tidsskrift.
Herefter følger konkrete forslag:

• 1) Fondene skal udvikle deres OA politik i et samarbejde med alle parthavere
• 2) Fondene skal tillade beskyttelsesperioder mellem udgivelse og den frie adgang (ingen forsinkelse ved rene OA tidsskrifter, 12 måneder ved mange discipliner men længere perioder i discipliner, der har behov)
  
• 3) Der skal udvikles en politik for let udveksling af information
  
• 4) Det gratis værk skal så vidt muligt være den originale publicerede artikel (og i det mindste skal en tidligere og dårligere version have link til den originale)
  
• 5) Fondene skal udvide mulighederne for OA gennem et frivilligt samarbejde med de ikke-offentlige parthavere.
  
• 6) Der skal lægges en politik, som sikrer nye måder for forskerne og studerendes adgang til forskningsresultater.
  
• 7) Langtidsbevaring skal indgå i løsningerne.
  
• 8) Det amerikanske forskningsråd, OSTP, skal etablere en rådgivende komite for offentlig adgang.

En sejr for omtanken?
Selvom ikke alle deltagere ved rundbordssamtalerne skrev under – den mest rabiate OA-tilhænger og fra den anden side en repræsentant for de mest kommercielle selskaber undlod – må man bedømme disse statements som meget vigtige for den kommende politik ikke kun i USA men også i Europa.
Først og fremmest lægges der vægt på, at der skal være omtanke i den kommende politik og at alle parthavere (altså også udgivere) skal deltage i de forberedende drøftelser.
Det ser også ud til, at den fri adgang til forskningen vil have mange former. Fra OA fra dag 0 til forsinket OA, som i nogle tilfælde har en længere periode end 12 måneder at få indtægter via salg, og måske at den gratis adgang ikke skal være til originalartiklen men til en (ringere) tidligere udgave.

Betydning i Danmark
Rundbordssamtaler af denne art er svært at tænke sig i Danmark. Vi har ingen ”tunge” forlag, der vil kunne matche de danske forskningsbibliotekers meget stærke politiske bevågenhed.
Derimod vil de amerikanske samtaler indirekte få betydning på den måde, at den amerikanske politik vil smitte af på England og andre store lande, hvorefter vi herhjemme vil tilpasse os.
Debatten i USA har i stor udstrækning drejet sig om forholdene inden for de såkaldte STM videnskaber, Science, Technology og Medicine, hvor formidlingsformen fortrinsvis sker gennem artikler. Det er samtidig de rigeste forskningsområder, hvorfor OA har store muligheder for at blive gennemført. De mistede salgsindtægter er derimod mere alvorlige i de økonomiske svage humaniora og samfundsvidenskab. Det er derfor det danske forskningsråd for Kultur og Kommunikations krav om OA har fået så alvorlige konsekvenser med mange tidsskrifters ophør, som det er tilfældet. Sådanne uigennemtænkte politikker skulle gerne undgås i fremtiden.