_  _ _ _  _ 
Bilag.
Estimerede udgifter for et dansk tidsskrifts overgang til Open Access

Kommentarer

ad 1) Det koster at få den tekniske platform etableret. Først skal det behandles på et redaktionsmøde. Med 8 redaktionsmedlemmer af en timeløn på 500 kr. alt inkl. koster alene diskussionen 4.000 kr. i timen. Herefter skal der træffes aftale med institution, firma og/eller programmør, som skal udføre det konkrete arbejde med at stille en platform op. Selv hvis der er tale om billige/gratis programmer, vil der skulle benyttes adskillige timers arbejde af en timeløn på ca. 1.000 kr. Herefter skal der udføres en instruktion til alle berørte omkring det tekniske. Denne uddannelse og oplæring involverer ofte mange personer.

ad 2 og 3) Den årlige drift koster et beløb. Den tekniske side koster mindst arbejdskraft med at sikre backup, langtidsarkivering, kontrol med drift samt udgifter til den fysiske hosting. Desuden skal der løbende lægges artikler ind. Ved et normalt tidsskrift på fire udgivelser på et år vil beløbet mindst blive af denne størrelsesorden, når pdf.-filer skal fremstilles af de enkelte artikler og anmeldelser, formattering af HTML-tekst og indlægning i database. Hertil kommer opmærkning med meta-data.

ad 4) Den tekniske udvikling går så stærkt, at der hele tiden skal justeres på den tekniske platform. Blot en ny browser på markedet vil betyde en nødvendig revision. Samtidig vil et publiceringssystem sikkert ikke holde mere end 3-4 år. Bl.a. udvikles der nye standarder på publiceringsområdet, hvorfor en større revision er nødvendig med jævne mellemrum. Måske skal al den indlagte tekst opmærkes på ny, hvis der kommer nye standarder.

ad 5) Hele dette nye set-up koster kræfter i redaktionen at følge med i. Stadig koster det omkring 4.000 kr., hvis en redaktion blot én enkelt gang på et år bruger en time på en diskussion af den elektroniske publicering. Hertil kommer, at mindst én person i eller omkring redaktionen skal have kendskab til de tekniske og kommercielle forhold. Således skal kassereren kunne håndtere nye elektroniske betalingsmuligheder ved siden af de hidtidige.

ad 6) Beløbet er sat ud fra et mindre tidsskrifts forventede tab ved løssalg på 50 %. Mange tidsskrifter med et større løssalg vil altså tabe langt mere.

ad 7) Det årlige tab af abonnementsindtægter er sat lavt. Ved flere tidsskrifter har alene det første års tab af abonnenter ligget på 12-14%, og over en årrække bliver tabet langt større, når folk er vænnet til at tidsskrifter er ”gratis”. Udgangspunktet her er et tidsskrift med en indtægt på 133.000 kr. og en nedgang på 14 %

ad 8 og 9) En meget stor del af de automatiske indtægter, som tidsskrifter i dag får ved kopiering af den fysiske udgave på uddannelsesinstitutioner via CopyDan/Tekst & Node, vil forsvinde. Blandt de danske tidsskrifter findes en del med aktuelle årlige indtægter på 50.000-80.000 kr. – ifølge stigningerne efter en nylig indgået aftale vil beløbene blive 50% større, altså 75.000 – 120.000 kr. Når artikler fremover vil ligge tilgængelige on-line, vil studenterne sikkert blive opfordret til at downloade direkte i stedet for at skulle belaste institutionens kopikonto.
I eksemplet er taget et tidsskrift med en aktuel betaling på 28.000 kr., hvilket over få år ville være steget til 42.000 kr. (Mindst) halvdelen af dette beløb vil blive mistet.
Beløbet er medtaget to gange, for også forfatterne vil miste en indtægt. Man kan sige, at det ikke hører til tidsskriftsudgivelse, men på den anden side er tidsskrifterne afhængige af, at forfattere er interesseret i at publicere – det argumenteres mange steder i samfundet i dag om, at økonomiske incitamenter har virkning, så hvorfor skulle man ikke også kunne argumentere sådan her?
_  
Mange af udgifterne stammer fra en arbejdsindsats, som de ofte frivillige redaktører skal til at udføre. De vil muligvis ikke kræve kompensation for denne arbejdsindsats. Omvendt vil denne ekstra arbejdsindsats betyde, at redaktørerne får tilsvarende mindre tid til deres egentlige arbejde med at højne kvaliteten på tidsskriftets artikler. Altså, ekstra arbejdsindsats brugt for Open Access betyder en dårligere kvalitet af det publicerede. Da ingen ønsker dårligere kvalitet, er beløbet medtaget fuldt ud.